De danske Forsvarsbrødre for Holstebro og OmegnMindesmærker


Et af vore formål er:

»At vedligeholde folkets nationale ånd, og holde danske minder i hævd«

Et af de mindesmærker De danske Forsvarsbrødre værner om er:
»Bøffelkobbelhuset« i Sønderjylland.
Huset blev i 1980 overtaget af Samvirksomheden. Du kan se mere om huset på Samvirksomhedens hjemmeside.

Holstebro selskabet har flere gange på vore udflugter til det Sønderjydske, besøgt Bøffelkobbelhuset, sidst vi var der var på udflugten i maj 1999.

 
Bøffelkobbelhuset                                    Graven i haven

 

Vil du selv besøge Bøffelkobbelhuset er adressen:

Amtsvejen 4,
Bøffelkobbel,
          6400   Sønderborg.


Gamle Modstandsfolk i Holstebro

Siden Danmarks befrielse i 1945, havde en gruppe tidligere medlemmer af modstandsbevægelsen, hvert år den 4 maj, mødtes om morgenen for at lægge kranse eller blomster på kammeraters og faldne frihedskæmperes grave, og bagefter opfriske minder ved morgenkaffen på hotel Schaumburg.

I 1999 var der kun to mand tilbage, og da pengene var sluppet op, enedes man om at 1999 skulle være sidste gang den over 50 år gamle tradition blev afholdt.

To af gravene (Orla Christensen og Iver Lund Olesen) er blandt de 600 frihedskæmpergrave, som af kirkeministeriet i 1969 blev fredet. De to frihedskæmpere blev begge skudt den 5. maj 1945 i henholdsvis Odense og Århus.

I Forsvarsbrødrenes bestyrelse enedes man om at traditionen skulle fortsætte, og vi indgik i år 2000 en aftale med fhv. købmand Arne Jensen, som havde stået for traditionen i adskillige år, om at Forsvarsbrødrene fortsatte med traditionen, blot med den ændring at blomsterne ville blive nedlagt om aftenen den 5. maj, som jo er Danmarks officielle Frihedsdag, og for at så mange brødre som muligt, kunne være med til højtideligheden.

Falder den 5. maj på lørdage eller søndage, (som i år 2001 & 2002) afholdes højtideligheden kl. 10.

Senest opdateret:
27. januar 2011

Tilbage Historie

Tilbage til Lokalhistorie

Tilbage til indhold