De danske Forsvarsbrødre for Holstebro og Omegn
 

 

Holstebro tog pokalen i Kredsskydningen J

 

Resultater

I holdskydningen blev Holstebro Nr. 1 med 792 point.

Individuelt i fritstående blev Jacob Jacobsen Nr.2 med 177 point.

Individuelt for damer, blev Nicole Jacobsen vinder med 191 point.

I veteranklassen blev Klemen Kvist Nr. 2 med 198 point.  

 

                                                                               

 

Beretning fra Jacob Jacobsen deltager i Kredsskydningen:

I år var vi 10 brødre og 2 familiemedlemmer der trodsede kulden og tog til Kredsskydning i Skjern. Vi mødtes ved Skyttehuset kl. 08.30 og kørte samlet i en mini bus. Det var rigtigt hyggeligt at så mange var mødt op, og snakken gik livligt i bussen.

Straks efter vi krydsede ringvejen, åbnede Ivan baren nemlig en dertil indrettet kuffert, der kan rumme kun lige det allervigtigste ;)

I Skjern var der godt gang i skydningerne, og mange brødre fra de øvrige foreninger i Kredsen var mødt frem.

 Banen er en fuldautomatisk bane, d.v.s. man i princippet blot skyder mod et hul for enden af banen, her registreres position og præcision, som sendes til den lille skærm ved hver enkelt standplads. En hjælper, hjælper  med at justere geværet ind efter prøveskuddene er afgivet. Vi kunne atter konstatere, at Anchütz geværer er betragtelig bedre at skyde med end de gamle Otterup geværer.

Da skydningen var afsluttet, kørte vi ud i foreningens klublokale, hvor man var i fuld gang med at forberede frokosten. Vi kom i god tid, så kortene kom hurtigt på bordet, og givet til en gang mousel, og snakken gik gevaldigt.

Efter Silden blev de første præmier delt ud. Derefter var der lun leverpostej, frikadeller og stuvede hvidkål. Ganske godt på en kold vinterdag. De sidste præmier blev så delt ud. Holstebro tog pokalen  for bedste selskab i kredsen

J TILLYKKE TIL BRØDRENE FRA HOLSTEBRO. 

Pakket med præmier og pokal tog vi hjem til Holstebro. Højt humør og åben bar i mini bussen.

Hvor er det sjovt, når vi så mange kan samles til Kredsskydning.

Næste år bliver det i Holstebro, så sæt kryds i kalenderen ved 3. lørdag i januar, dvs. lørdag den 18. januar, og vær med til at skabe en rigtig god dag for hele Kredsen.

 

 

Senest opdateret:
11. februar 2013

Tilbage til aktiviteter

Tilbage til indhold