De danske Forsvarsbrødre for Holstebro og Omegn
 

21. juni 2010. 

De Danske Forsvarsbrødre for Holstebro og Omegn har afholdt 125 års jubilæum.

Som deltager, både i receptionen d. 14/6 og jubilæumsfesten d. 19/6, så kan jeg ikke lade være med at knytte en kommentar til begge begivenheder.

Først en vellykket reception i anlægspavillonen mandag d. 14. juni, hvor der var mødt rigtigt mange medlemmer og gæster frem for at lykønske foreningen med jubilæet og hvor der var fremtryllet en fantastisk buffet af anlægspavillonen, en reception medlemmerne og i særdeleshed bestyrelsen kan være stolte af - godt gået i bestyrelsen.

Jubilæumsfesten der blev afholdt i Musikteatret Holstebro lørdag d. 19.juni, var en helt utrolig vellykket fest, det er sjældent at der bliver afholdt en sådan "fornem" fest, hvor der absolut intet var at klage over, medlemmerne kan ikke takke bestyrelsen nok for det store stykke frivillige arbejde de har haft i forbindelse med festen, omgivelserne, lokalerne, betjeningen, musikken og ikke mindst maden og vinen var helt i top.

Til selve festen bød formanden Ove Skydsgård velkommen til de 220 fremmødte og en særlig velkomst til foreningens 2 æresmedlemmer Portør Ivan Lausen og Fuldmægtig Poul Erik Dyeremose og gav derefter ordet til en rigtig veloplagt toastmaster Kultur- og fritidsdirektør Hans Kristian Didriksen, så var festen i gang.

De forskellige talere der var på, var hver især fremragende, bestyrelsen har været "heldige" eller dygtige med at finde frem til rigtige dygtige/gode talere, for at nævne nogle af dem så var det, For Hendes Majestæt Dronningen - Oberstløjtnant Ken E. Knudsen, For Fædrelandet var det Vicepolitidirektør Helle Kyndesen, For Flaget 1. Viceborgmester Eli Vium, For Forsvarsbrødrene - Præsident Karl Erik Nielsen og For Damerne var det Kultur- og fritidsdirektør Hans Kristian Didriksen, de var virkelige med til at festen blev så underholdene og god - tak for det.

Poul Erik Dyeremose bad om ordet og bad Formand Ove Skydsgård og bestyrelsesmedlem Jens Chr. Olesen om at komme op til mikrofonen, for som PE sagde så skulle de deltage i en lille quiz om forsvarsbrødrene, men men men det var af helt andre årsager de skulle komme frem, nemlig den at de helt fortjent skulle have tildelt Forsvarsbrødrenes Fortjenstmedalje, som blev overrakt af Præsidenten For De Danske Forsvarsbrødre Karl Erik Nielsen og det var et populært valg, som man efterfølgende kunne høre blandt de fremmødte brødre.

Der kunne skrives meget mere om festen som varede helt til Kl.02.30 ( næsten alle havde fået fri "nattegn" ) men det skal faktisk opleves, før man forstår hvad en rigtig fest er blandt "brødre".

Jeg har selv siddet i bestyrelsen og var med til at arrangere festen til 100 års jubilæet, så jeg ved hvor stort et stykker arbejde bestyrelsen har lagt i denne fest, som både var bedre og flottere en for 25 år siden, så der må være brugt rigtige mange timer på at arrangere denne fest, også en tak til jeres familier for at i skulle undvære jeres mænd så meget.

Jeg vil slutte med endnu engang, at takke bestyrelsen for det fremragende stykke arbejde der er lavet, vi brødre kan ikke takke jer nok for denne fest, også tak for alt det andet arbejde i laver i bestyrelsen igennem året - mange, mange tak.

Med broderlig hilsen
Svenne

Svend Erik Christiansen.

 

20. juni 2010

Til Ove skydsgaard

Det har været en fornøjelse at kunne deltage i jeres to arrangementer  i forbindelse med jeres 125 års jubilæum.

 
Endnu engang tak og hils den øvrige bestyrelse.
 
Mbh
 
Niels Erik Lund

Senest opdateret:
03. september 2012

Tilbage til aktiviteter

Tilbage til indhold